Lav elektroniske spørgeskemaer i Google

Alle undervisere kommer ud for at skulle afrunde et emne med en opsamling. Det er ofte dér man kan bruge arbejdsspørgsmål. I Google docs er det muligt at oprette spørgeskemaer med forskellig udformning.

Under formater kan der oprettes forskellige typer af spørgeskemaer som multiple-choice, tekstspørgsmål etc. Det særlige ved spørgeskemaerne er, at når de bliver besvaret af eleverne får du dem præsenteret i et regneark. Hermed har du overblik over antallet af de elever der har svaret og hvad de har svaret.
Dermed har du et redskab til dialog med eleverne om emner der har været svære at svare på. Fremadrettet har du som underviser fået ideer til emner der måske skal have særlig opmærksomhed i fremtidig undervisning.
En anden mulighed er at spørgeskemaerne kan være en måde at synliggøre progression i pensum for elever på forskellige uddannelsestrin.

Her kan du se en vejledning til at lave elektroniske spørgeskemaer i Google.

Google spørgeskemaer

Vejledningen er udarbejdet af Sven Elmgreen og Marie Holm Andersen

 

Brug QR koder i undervisningen

QR koder (også kaldet ”barcodes”) optræder flere og flere steder, og de giver nye muligheder hvis man tænker dem ind i sin undervisning.

En QR kode er en slags stregkode der skannes fx med kameraet på en smartphone. Dette kræver blot en gratis app, fx Scanlife (kan både hentes som app til iPhone og Android)

Når man skanner QR koden bliver man automatisk sendt ind på den kodede webside.

Ideer til brug af QR-koder i undervisningen:

  • Orienteringsløb hvor posterne er QR koder, der skal skannes for at løse opgaver eller for at vise vej til næste post.
  • Brug QR koder til vejledninger til eleverne, fx link til instruktionsvideo med øvelsesvejledninger i naturfag, korrekt forflytning i sengelokalet, betjening af maskiner osv.
  • Lav et ark klistermærker med QR koder med alle de relevante websider, du mener dine elever skal besøge i forbindelse med deres arbejde (fx faglige sider, vejledninger og opgaver). Skriv sidetal på arket og få eleverne til at klistre dem ind i deres bøger.
  • Sæt eleverne til at lave QR koder til anvendelse på skolen, fx med link til instruktionsvideoer de selv har lavet (hvordan indstilles spinningcyklen? Gode træningsøvelser med bold, hvordan printer jeg ud? guide til nye elever osv.).

Det er nemt at lave QR koder:

Gå ind på en af de sider hvor man gratis kan lave QR koder, fx:  http://www.mobisticks.dk/

Kopier adressefeltet på det ønskede link ind i feltet på siden og tryk på “Stick it”, og wupti har du nu en QR kode der linker til den indtastede side. QR koden er et billede du kan gemme og bruge hvor du vil fx i et tekstbehandlingsdokument.

Socrative – et afstemningsredskab der aktiverer eleverne

 

Socrative er en nem måde at lave afstemninger og quizzer for eleverne. Eleverne kan stemme via smartphone, tablet eller pc. Alle enheder kan bruges blot de har netadgang, da det hele kører via internettet.

Underviseren kan på forhånd forberede en quiz eller man kan lave en afstemning på stedet baseret på et mundtligt spørgsmål.

Socrative kan bruges i alle fag, fx:

  • Til holdningsbaserede spørgsmål, fx er du for/imod aktiv dødshjælp? Skal der være brugerbetaling på lægehjælp? Brug spørgsmålet som optakt til undervisning i emnet.
  • Til aktivering af eleverne og tjek af deres læring undervejs i et oplæg, fx med enkelte multiple choice spørgsmål om det netop gennemgåede.
  • Til test af eleverne ved afslutning af et tema, alle svar kan direkte eksporteres til regneark, hvor der er et hurtigt overblik over alle elevernes besvarelser.

For at komme i gang med Socrative skal man nderviser oprette en login på:

http://www.socrative.com/

Når eleverne skal logge sig på skal de ind på m.socrative.com og så er de direkte inde i dit afstemningsrum og skal bare indtaste den kode du giver dem.

Man kan også hente en gratis app til ipad/iphone – enten en teacher eller en student app, så er man endnu hurtigere i gang med afstemningen.

Her kan du se en vejledning i at komme i gang med socrative:

http://www.emu.dk/gsk/fag/fys/socrative/index.html

Brug kryds og tværs i undervisningen

Kryds og tværs er for mange danskere et hyggeligt tidsfordriv. De kan dog også bruges som et lærigt og sjovt redskab i undervisningen.

På siden: http://puzzlemaker.discoveryeducation.com/CrissCrossSetupForm.asp
Kan du selv lave krydsord, der efterfølgende kan gemmes og printes, så de kan uddeles til eleverne. Den eneste ulempe, er at eleverne ikke kan udfylde felterne direkte på computeren. Krydsordet kan kopieres fra hjemmesiden og ind i et worddokument ved at markere det hele, højreklikke og trykke ‘kopier’.

Brug f.eks. kryds og tværs til:

  • At repetere begreber fra undervisningen
  • At udvide elevernes ordforråd
  • At lære eleverne om at gå systematisk til værks og ‘knække koden’ med kryds og tværs
  • Lad eleverne lave deres egne krydsord og evt. lave konkurrencer i ‘krydsordsløsning’.

 

 

Lad eleverne lave faglige film

Film er et fantastisk medie til at formidle faglige problemstillinger. Og der skal faktisk ikke så meget til, før svære problemstillinger kan blive håndgribelige.
Meget teori kan billedliggøres, hvormed man bliver i stand til at formidle via flere kanaler.

Når eleverne selv skal lave film om faglige emner, skal de igennem mange processer der faciliterer deres læring. Herved får de både en metode til at tilegne sig viden som de kan anvende i andre sammenhænge, og de får den konkrete viden om emnet de skal lave film om.

I processen med at lave film træner eleverne både læs og forstå, skrivning, udtale og formidling

Film kan laves med meget simple redskaber:

  • Lad eleverne bruge deres mobiltelefoner til at optage. De kan anvende Windows MovieMaker som er et gratis program til at redigere, eller de kan uploade til YouTube og anvende deres online redigeringsredskab.
  • Lad eleverne bruge paint, som er standard tilbehør på langt de fleste computere, til at lave tegninger til scenerne i videoen. De kan redigere og producere filmen i Photostory3, som er et gratis program.
  • Har man iPads eller iPhones kan man hente en App der hedder Puppet Palls, hvor eleverne ualmindeligt nemt kan lave en tegnefilm. App’en er gratis, men vil man anvende egne billeder i filmen skal man købe et Directors pass til 12 kr.

Ud fra et defineret emne undersøger og udvælger eleverne den viden, som de vil formidle.

Når de har deres viden laver de et storyboard, hvor de beskriver de forskellige scener i filmen. De beskriver elementerne der skal indgå i filmen, og de laver dialogerne eller de faktaoplysninger der skal indgå i filmen.

I et udvidet forløb skal eleverne også gøre sig overvejelser i forhold til hvilken målgruppe de retter filmen mod, og tilrettelægge hele forløbet ud fra at de skal ramme målgruppen.

Og først her går de i gang med at lave filmen.

Her er et par eksempler:

  • Eleverne skal beskrive en arbejdsproces i naturfag.  De optager arbejdsgangene, mens de beskriver formålet med arbejdsprocessen, arbejdsprocessens faser og resultatet af arbejdsprocessen.
  • Eleverne skal formidler deres forståelse af tavshedspligtsreglerne ved at illustrere situationer der kunne have fundet sted i praksis, eller som de har oplevet, samt holde disse situationer op mod reglerne for tavshedspligt.
  • Eleverne skal i dansk formidle deres forståelse af en tekst de har læst. Det kan ske ved gengivelse af teksten, som de nu har opfattet handlingen/budskabet. Elevernes fortolkning kan danne grundlag for en egentlig analyse af teksten.
  • Eleverne kan lave instruktioner i forhold til forskellige arbejdsprocesser inden for deres fag. Det kunne være i personlig hygiejne, i køkkenhygiejne, i forflytning eller i noget helt fjerde.
  • Eleverne kan lave film af rollespil, hvor der sættes fokus på  kommunikationen mellem rollerne.

Elevernes egne billedordbøger

Både i skolen og i praktikken møder eleverne mange ord og begreber, som kan være svære at forstå, svære at huske eller svære at passe ind i en kontekst.

Billedordbøger kan derfor være en stor hjælp.

Hvis eleven skal beskrive en situation, en genstand eller et sted, vil hun huske det bedre, end hvis hun slår ordet op i en ordbog eller blot får ordene fortalt.

Specielt er den kontekst, som situationen udgør, som genstanden eller stedet indgår i, væsentlig for forståelsen. Her er billeder en revolutionerende hjælp.

Det er det førfaglige sprog, der er elevens helt store udfordring, og som forhindrer eleven i at få ordentlig fat i ord og begrebers betydning.

Med flickr webalbum er det nemt for eleven at opbygge en billedordbog. Når hun har taget billedet, kan hun uploade billedet og herefter navngive enkelte genstande på billedet eller beskrive situationen. Se et billede med navngivne genstande her.

Her er et par eksempler:

  • Eleven arbejder i faget andetsprogsdansk, som er kendetegnet ved at det skal udvikle nogle funktionelle sprogfærdigheder, der knytter sig til den kontekst, som eleven befinder sig i under uddannelsen.  Eleven tager billeder af fx en samarbejdssituation (se et eksempel her), uploader billedet til flickr og beskriver situationen med ord. Arbejdet med beskrivelserne kan evt. foregå i grupper.
  • Eleven arbejder i skolekøkkenet, hvor der arbejdes med mange redskaber og mange produkter, der også indgår i ældre borgeres husholdning. Nogle gange vil de støde på genstande som har samme ”efter”navn, men ikke samme ”for”navn, og ikke helt samme anvendelseområde. Fx klud, der både kan være en karklud, en gulvklud, en støvklud og en vaskeklud. Salt kan også være både fint salt, groft salt, flage salt og opvaskemaskine salt. En opstilling af de forskellige genstande med beskrivelse kan hjælpe eleverne med at skelne dem fra hinanden.
  • I praktikken møder eleven mange nye begreber, mange nye genstande, som kan være svære at huske navne på. Et depot er fyldt med nye begreber og navne. Hvad er fx forskellen på et sejl og et sejl. Eller en lift og en mobillift. Hvad er en sonde, og hvad er et kateter. Det kan være en stor hjælp at have billeder på genstandende. Denne opgave kan måske være en opgave, hvor der arbejdes på tværs af skole, elev og praktik. Når et billede ligger på nettet, kan alle jo se det.

Brug blogs i undervisningen

Når man laver noget der skal vises offentligt, så gør man gerne en lille smule mere ud af det. Når man har mulighederne for på en nem måde at kombinere form og indhold, så benytter man dem som regel.

Når man laver et produkt der ser godt ud, så kan man med rette føle en vis stolthed, og dermed er motivationen for det videre arbejde større.

Denne motivation kan være drivkraften i elevernes skrivelyst. Jo mere de skriver, jo bedre bliver de til dansk.

Det er nemt at oprette og arbejde i en blog, og det er nemt at ”indrette” bloggen, så den fremstår professionel og indbydende. Og så giver bloggen nogle eminente muligheder for at videndele og samarbejde.

Brug af blogs i undervisningen giver mulighed for både at træne skrivning, forståelse, ordforråd og udtale.

 Her er et par eksempler:

  • Eleven kan anvende en blog som redskab til selv at opbygge en ordbog. Hun kunne selvfølgelig også have anvendt en notesbog – men den er bare lidt svære at dele med andre. På elevens egen blog kan hun kategorisere sine ordbogsopslag efter fag, efter tema eller ud fra en anden systematik. Ordbogen er nem at søge i og hurtig at opdatere. 
  • Eleven kan anvende en blog til opgaveaflevering. Ved at lade eleven bruge blogmediet til aflevering, giver man også eleven mulighed for at integrere billeder, video, lydfiler og henvisninger til andre hjemmesider fx kilder. 
  • Blogmediet kan gøre det nemt for eleverne at samarbejde om en opgaveløsning. Evt. kan eleverne samarbejde med elever på andre skoler. 
  • Eleverne kan anvende en blog som portfolio og her offentligt dokumentere og diskutere hele sit uddannelsesforløb. Bloggen kan således blive et redskab der binder skole og praktik sammen. Eleverne kan lade klassekammerater, praktikvejledere, undervisere og kontaktlærer være sparringspartnere på bloggen.

Man kan oprette blogs på fx blogspot.com og på wordpress.com – men også andre steder som tv2 tilbyder brugerblogs. En del andre steder vil man dog opleve at der er reklamer på ens side.

Diktat på computeren

Diktatværkstedet er en del af ”Læse og Skriveaftalen til uddannelser” fra Mikroværkstedet. Hvis Jeres skole har licens til denne pakke, ligger diktatværkstedet sikkert allerede på skolens computere.

Diktat på computeren giver lidt flere muligheder end de traditionelle papirdiktater.

Her er et par eksempler

  • Eleverne kan arbejde med forskellige diktater, hvis de lytter til diktaten med hovedtelefoner på. Du kan altså vælge, at nogle elever skal arbejde med én diktat, mens nogle arbejder med en anden, så de kan træne forskellige staveregler, afhængigt af deres behov.
  • Diktaten kan også bruges til at give ekstra træning i forhold til en bestemt staveregel, udover hvad der arbejdes med fælles på klassen. Eleven kan få diktaten for som hjemmearbejde og kan gemme sin diktat, så du vil kunne se den efterfølgende.
  • Eleverne kan selv arbejde med at rette deres diktat. Eleverne kan med det samme se, om der er en fejl i ordet. Programmet vil vise, hvor fejlen er og give dem hjælp til at rette ordet, så eleven kan arbejde mere selvstændigt med at rette ordet. Det er dog muligt at slå hjælpen fra, så eleven uden hjælp skal rette ordet.
  • Du kan lave statistik over elevernes diktat, f.eks. hvilke ord den enkelte elev har brugt hjælp til at skrive, og hvilke ord der var fejl i.

De staveregler der trænes med diktatværkstedet er ikke forklaret særligt uddybende. Det vil derfor være en god idé at gennemgå stavereglerne sammen med eleven, før de bliver sat i gang med at bruge diktaten. Ligeledes kan der være nogle grammatiske ord som bruges i hjælpen (f.eks. morfemer og kitmorfemer), der skal forklares for eleven, før eleven kan få det fulde udbytte af den hjælp der er indbygget i programmet.

Udover den vejledning der findes til eleverne her på hjemmesiden, er der også en meget udførlig vejledning rettet mod underviserne med programmet. I denne kan man bl.a. se, hvordan man laver statistik over elevernes diktat.

Apps til Android telefoner

Ved at lade eleverne bruge mobiltelefonen i undervisningen kan du aktivere dem på en anden måde end normalt. Der er en række apps der vil være nyttige til formålet.
Der en findes nogle apps til android mobiltelefoner, som kan være en hjælp for eleverne til at lære dansk, og som du kan inddrage i undervisningen:

 Her er et par eksempler

  • Google translate/oversæt: eftersom google oversæt ikke altid er så præcist et værktøj til at oversætte ord, kan du bruge denne app til at træne elevernes kritiske sans. Lad eleverne vælge et ord på deres eget sprog og slå det op først med google oversæt, og derefter i andre ordbøger både på deres eget sprog og på dansk. I kan herefter gennemgå på klassen, om der er fremkommet forskellige resultater, og hvornår man skal bruge de forskellige oversættelser af ordet. Eller eleverne kan selv arbejde med at finde forklaringer på, hvornår de skal bruge de forskellige oversættelser.
  • Danmark aviser: lad eleverne finde artikler om et emne fra forskellige aviser og blade. Herefter kan de sammenligne, om der er forskelle på, hvordan emnet bliver fremstillet i de forskellige aviser. Du kan også lade eleverne vælge et emne, som de skal finde artikler om og fremlægge for klassen.
  • Førstehjælp: denne app har en lang række quizzer, som eleverne kan bruge til at træne deres viden om førstehjælp. Du kan f.eks. opdele eleverne i hold, hvor hvert hold har en elev der har en android mobiltelefon, og lave en konkurrence om, hvilket hold der får flest rigtige. Bemærk: der har sneget sig et par trykfejl ind i app’en, som du skal være opmærksom på, når du bruger den i undervisningen.
  • Wiki Encyclopedia: lad eleverne søge information om et emne, f.eks. en speciel tradition eller en helligdag, fra Danmark eller fra deres hjemland, som de herefter skal fremlægge for klassen.
  • Google goggles: send eleverne på skattejagt, hvor de skal finde f.eks. 3 danske produkter, logoer eller virksomheder, som de skal finde information om og fremlægge for klassen. Du kan også få eleverne til at se, om de kan finde information om en seværdighed i nærheden af jeres skole eller hvor eleverne bor.

Ordbøger på nettet

Der findes et utal af online ordbøger som er tilgængelige både på nettet og til download på mobiltelefon.

At have en ordbog ved hånden er faktisk en stor hjælp i det daglige skolearbejde. Undervisningsbøgerne på SOSU-uddannelserne har et meget højt niveau, og der er rigtigt mange svære ord og sætninger.

Der findes danske online ordbøger og online ordbøger på eleverne egne sprog. Brug de danske. Ordbøgerne på elevernes egne sprog kan være problematiske, da nogle fagudtryk måske slet ikke findes på elevernes egne sprog.

 Her er et par eksempler

  • Retskrivningsordbogen ligger på nettet og kan hentes til elevernes telefoner, hvis de har en telefon med Android eller en iPhone. Denne ordbog er mest anvendelig, hvis det handler om at stave et ord korrekt eller finde den rette bøjning af et ord. Ordbogen er nem og hurtig at bruge.
  • Den danske online ordbog er en gratis tjeneste, hvor du ikke bare søger på et ords stavning, men også kan søge på ord, hvor du kender dele af ordet. Desuden kan du søge på ord der rimer, hvilket giver sjove muligheder for at lege med ord. Siden rummer mange andre muligheder, så kast dig ud i den.
  • Korpus.dk er en side om sprogbrug. Her kan du se ord sat ind i en sammenhæng. Søger du på et ord, får du en lang række sætninger hvor ordet indgår. Ordet i sætningerne er klikbart, så du kan se et helt afsnit af den tekst sætningen er hentet fra. Nogle gange er det meget nemmere at forstå et ord, hvis man ser det i en sammenhæng, hvilket gør Korpus.dk til et meget anvendeligt redskab.
  • En betydningsordbog finder du på ordnet.dk. Her kan du slå ord op og få en forklaring på deres betydning, samt eksempel på en sætning ordet kan indgå i. Ordbogen indeholder både en historisk ordbog over det danske sprog og en ordbog over moderne dansk sprog.